Undgå fejl i ægtepagten – sådan sikrer du, at den bliver gyldig
Undgå fejl i ægtepagten – sådan sikrer du, at den bliver gyldig
En ægtepagt er et vigtigt dokument, der fastlægger, hvordan formue og ejendele skal fordeles mellem ægtefæller – både under ægteskabet og i tilfælde af skilsmisse eller død. Men mange ægtepagter viser sig at være ugyldige, fordi de ikke opfylder de formelle krav eller er uklart formuleret. Det kan få store økonomiske konsekvenser. Her får du en guide til, hvordan du undgår de typiske fejl og sikrer, at din ægtepagt bliver gyldig og retfærdig.
Hvad er en ægtepagt – og hvornår har man brug for den?
En ægtepagt er en juridisk aftale mellem ægtefæller, der regulerer formueforholdet i ægteskabet. Som udgangspunkt har man fælleseje i Danmark, hvilket betyder, at alt, hvad man ejer, deles ligeligt ved skilsmisse eller død – medmindre man har aftalt andet.
Derfor vælger mange at oprette en ægtepagt, hvis de ønsker:
- Særeje på visse værdier, fx en virksomhed, arv eller fast ejendom.
- Kombinationssæreje, hvor særejet kun gælder ved skilsmisse, men ikke ved død.
- Delvist særeje, hvor kun dele af formuen holdes uden for fællesejet.
En ægtepagt kan også bruges til at ændre en tidligere aftale, fx hvis økonomien eller familiens situation ændrer sig.
De formelle krav – sådan bliver ægtepagten gyldig
Selv den mest gennemtænkte ægtepagt er værdiløs, hvis den ikke opfylder de formelle krav. Mange tror, at en underskrevet aftale mellem ægtefæller er nok, men det er den ikke.
For at være gyldig skal en ægtepagt:
- Være skriftlig og underskrevet af begge ægtefæller.
- Tinglyses digitalt i Personbogen via tinglysning.dk.
- Betale tinglysningsafgiften, som består af et fast gebyr og en procentdel af eventuelle værdier, der overdrages.
Først når ægtepagten er tinglyst, har den retsvirkning. En utinglyst ægtepagt gælder altså ikke – heller ikke, selvom begge parter er enige.
Typiske fejl, der gør ægtepagten ugyldig
Der er flere klassiske fejl, som kan føre til, at en ægtepagt bliver tilsidesat:
- Manglende tinglysning – den mest almindelige fejl.
- Uklare formuleringer, fx hvis det ikke fremgår tydeligt, hvilke aktiver der er særeje.
- Ændringer uden ny tinglysning – enhver ændring kræver en ny ægtepagt.
- Manglende forståelse af konsekvenserne, hvor den ene part ikke har været klar over, hvad aftalen indebærer.
Domstolene kan tilsidesætte en ægtepagt, hvis den vurderes som urimelig eller indgået under pres. Derfor er det vigtigt, at begge parter forstår og accepterer indholdet.
Få professionel rådgivning – det betaler sig
Selvom det er muligt at oprette en ægtepagt selv, anbefales det at få hjælp fra en advokat med speciale i familieret. En professionel kan:
- Sikre, at aftalen lever op til lovens krav.
- Hjælpe med at formulere bestemmelserne klart og præcist.
- Rådgive om, hvilken type særeje der passer bedst til jeres situation.
Det kan virke som en ekstra udgift, men i praksis er det en investering i tryghed. En ugyldig ægtepagt kan koste langt mere i en senere skilsmisse eller arvesag.
Læs også:
Husk at opdatere ægtepagten
Livet ændrer sig – og det bør ægtepagten også gøre. Nye børn, arv, boligkøb eller ændringer i økonomien kan betyde, at aftalen skal justeres. Det er en god idé at gennemgå ægtepagten hvert femte år eller ved større livsændringer.
En opdateret ægtepagt sikrer, at aftalen stadig afspejler jeres ønsker og situation – og at den fortsat er gyldig efter gældende regler.
En gyldig ægtepagt giver ro og klarhed
En ægtepagt handler ikke om mistillid, men om at skabe gennemsigtighed og tryghed. Når aftalen er korrekt udformet og tinglyst, ved begge parter, hvad der gælder – både i medgang og modgang. Det kan forebygge konflikter og sikre, at økonomien fordeles, som I ønsker det.
Ved at tage de nødvendige skridt nu, undgår I ubehagelige overraskelser senere – og kan i stedet fokusere på det, ægteskabet handler om: tillid, samarbejde og fælles fremtid.
Læs også:
